Choose:

MISSION

EN HISTORIE OM RESPEKT

At et objekt kan have integritet bliver tydeligt, når man ser på Aiayus historie. Aiayu blev netop grundlagt ud fra et princip om, at ægte skønhed er en afspejling af et objekts integritet.

I Aiayu redefinerer vi luksus ved at fusionere naturens bedste materialer med enestående håndværk og enkelt skandinavisk design.

Aiayus rejse begyndte i Bolivia, hvor vores grundlægger blev dybt inspireret af lokalbefolkningens viden om og evner til at arbejde med lamafibre: et helt unikt materiale, som stort set var ukendt for udenforstående. Oplevelsen gav motivation til at starte en virksomhed, som respekterer og passer på naturen, dets materialer og de håndværkere, der har passet på materialerne gennem generationer.

PRODUKTION VED OPRINDELSEN

Vi er overbeviste om, at måden et produkt er fremstillet på, er mindst lige så vigtig som dets æstetik. Vi mener derfor også, at det er vores forpligtelse at producere hele produktet så tæt som muligt på råmaterialets oprindelse. Det gør os i stand til at reducere vores miljømæssige påvirkning, samt forfine hvert materiale med den unikke ekspertise vi har adgang til, gennem vores tætte samarbejde med de lokale håndværkere, der kender det bedst.

Aiayus grundkerne er et løfte til vores kunder om, at ved at investere i os får de et produkt, der er holdbart, af høj kvalitet og i et tidløst design – et moderne arvestykke, der vil blive værdsat gennem en hel levetid.

VORES BÆREDYGTIGE REJSE

Bæredygtighed har været kernen i Aiayu siden begyndelsen. Det begyndte med en intuitiv tanke om, at det kun er fornuftigt at producere ting respektfuldt, ansvarligt og samvittighedsfuldt. Det er ikke noget, vi har indarbejdet i vores forretningsmodel undervejs.

Gennem tiden har vi udviklet et principsæt, som vejleder os i, hvordan vi reducerer vores miljømæssige aftryk, og forbedrer livet for hver enkelt person, der er involveret i fremstillingen af vores produkter. Vi har besluttet, at disse skal være: at designe produkter, som er lavet til at holde, at vi udvinder naturens bedste materialer på en bæredygtig måde, at vi opretholder en ansvarlig og håndværksfokuseret produktion, samt genererer mindre affald.

Efter at have dedikeret os til disse værdier gennem 15 år, er vi stolte af vores udvikling indenfor social og miljømæssig bæredygtighed.