Fri fragt over 950 dkk | Tilføj en totebag i checkout | Nem retur

BOLIVIA

TILBAGE TIL BEGYNDELSEN

Historien har sin begyndelse i Bolivia i 2004. Her forelskede vores grundlægger sig i et bemærkelsesværdigt folk, som igennem generationer har arbejdet med lamauld – et udsøgt, men stadig relativt ukendt materiale for udenforstående. Det inspirerede hende til at opbygge en bæredygtig forsyningskæde, med respekt for den bolivianske befolkning og miljøet.

Bolivia er et fantastisk, forskelligartet og bjergrigt land. Landet har 11 millioner indbyggere, hvoraf næsten 50% af befolkningen identificerer sig som indfødte. De tilhører en af 38 anerkendte befolkningsgrupper og taler flere end 37 forskellige sprog. Bolivias økosystem er mindst lige så unikt som befolkningen. Det strækker sig fra vådområder og skove i lavlandet til højsletter i Andesbjergene.

Aiayu ville ikke eksistere uden de fantastiske fibre fra lamauld. Alle vores bolivianske produkter er fremstillet med lamafibre som basismateriale.

EN BÆREDYGTIG VIRKSOMHED

Da vi begyndte at lede efter produktionspartnere i Bolivia, havde landet ikke en etableret tekstilindustri endnu. Det betød, at selvom der var få virksomheder, der eksporterede uforarbejdede lamafibre, så var der ikke nogle faciliteter inden for landets grænser, der havde kapaciteten til at producere strik i en større skala.

Vi havde dog et brændende ønske om, at produktionen skulle foregå i Bolivia. Fabrikker kan bygges, maskiner kan købes og ansatte kan oplæres – men bolivianernes ekspertise og tilknytning til lamauld kan ikke erstattes. Derudover var det vigtigt for os, at den økonomiske udvikling fra vores produktion af lamauld også skulle gavne bolivianerne og deres økonomi. Vi besluttede os derfor for at gribe chancen, og opbygge en bæredygtig virksomhed fra bunden.

I samarbejde med Danida og en hollandsk non-profit organisation, byggede Aiayu den første strikfabrik i Bolivia. En fabrik, som nu er forbillede for bæredygtige produktion i hele landet.

Alt i vores bolivianske faciliteter er bygget efter højeste standard med fokus på at beskytte miljøet, de ansatte og deres rettigheder. Fabrikken var den første i La Paz til at implementere genanvendelse af vand, hvoraf 100% af fabrikkens spildevand renses og 75% genbruges. Det er også den eneste fabrik i La Paz med en WRAP-certificering, som er en ledende certificering for ansvarsbevidst produktion.

Vi er ovenud stolte over den fælles indsats med vores bolivianske partnere, der gør det muligt for os at levere skønne materialer og håndværksmæssig arv til kunder verden over.

KUNSTEN AT STRIKKE

Vi producerer både hånd- og maskinstrikkede produkter af lamauld. Vores håndstrikkede produkter er individuelle kunstværker. Hvert stykke tøj er ‘signeret’ med initialerne fra den bolivianske kvinde, der har lavet produktet, som en personlig hilsen til dig fra hende.

Det kan tage flere uger at færdiggøre hvert enkelt design. Alle vores maskinstrikkede produkter gennemgår en grundig kvalitetskontrol, og de færdiggøres altid omhyggeligt i hånden.

Alle vores produkter er fremstillet med særlig omhu, passion og kvalitetsbevidsthed – ved brug af teknikker, der er gået i arv gennem århundreder. Med vores mange års erfaring med de samme materialer og producenter, sikrer vi dig et produkt af højeste kvalitet.

OM LAMAULD

Vores lamauld leveres direkte fra traditionelle, små familie-drevne gårde i det bolivianske højland. Lamaerne vandrer frit rundt om dagen, hvor de græsser i deres naturlige bjerghabitat, og er hjemme på gården om natten.

Lamafibrene har tilpasset sig det barske bjergmiljø – fibrene er lange og hule, hvilket ikke blot gør dem utroligt slidstærke og modstandsdygtige mod pilling, men også særligt effektive som isolering. De er desuden også allergivenlige fra naturens side, da der ikke tilsættes lanolin under behandlingen af fibrene. En lama taber ca. to-tre kilo uld om året, men kun fibrene af højeste kvalitet udvælges og bruges i Aiayus produkter.

Lamauld kommer i 14 smukke farver: fra lyse, hvide farver til grå, mørkebrune og sorte nuancer. For at minimere brugen af farve, forsøger vi altid at integrere disse naturlige farver i vores kollektioner.